
|
EN LØBSK VERDEN
Oprindelig trykt i Proxima nr. 84, 2006. Genoptrykt i bogen Det virtuelle cocktailparty, 2010.
Accelerando. Roman af Charles Stross. 415 sider pb.
Supernovaen Charles Stross’ vision om en radikalt accelererende udvikling opnår sin chokeffekt ved et greb der er så genialt som det er enkelt: Tag et scenario man normalt ville henlægge til den fjerne fremtid om tusinder af år, og postuler at det finder sted om få årtier. Tonen slås an i bogens første kapitel, hvor den gennemgående hovedperson, den cybervisionære Manfred Macx, foreslår at skille solsystemets planeter ad og bruge materien til en opbygge en slags Dysonsfære af intelligente nanocomputere. Det lyder som en langsigtet plan, kommenterer hans samtalepartner, og får da også til svar at det er ekstremt langsigtet – måske noget der ligger tyve-tredive år ude i fremtiden! Halvvejs inde i bogen er denne plan en realitet, sammen med et utal af varianter af cyberbevidsthed (inkl. algoritmitiserede hummere og robotkatte, dobbeltgængere og folk der er genopstået fra de døde), interstellare rumskibe på størrelse med konservesdåser, ormehuller og kontakt med ekstraterristriske intelligenser. Og det er vel at mærke før singulariteten indtræffer, det punkt i den eksponentielle udvikling hvorefter udviklingen ikke kan beregnes eller forudsiges.
Romanen er et sandt overflødighedshorn af ideer, der præsenteres i et rasende tempo, og deri består dens underholdsværdi. Det er skæg og ballade med store temaer, og det er effektfuldt, men ikke uproblematisk, for der er et iboende problem i at skildre en ”posthuman” fremtid med ubegribeligt avanceret og stadigt skiftende teknologi. Mennesker, de være sig nok så teknologisk modificerede, kan ifølge deres naturlige begrænsninger ikke forstå hvad de overlegne kunstige intelligenser beskæftiger sig med, lige så lidt som man kan forklare sin hund hvad man går og laver på kontoret i dagtimerne. Selv Macx, det første menneske der indser hvor udviklingen bærer hen, og en af de første til at overføre sin bevidsthed til nye lagringsmedier, bliver hurtigt overvældet af fremtidschok og kan ikke følge med. Dermed kommer læseren også hurtigt til at savne en identifikationsmulighed og et holdepunkt, og læseoplevelsen bliver temmelig forvirrende og ind imellem ret steril. Problematisk er det også at Stross sigter efter en ekstrem informationstæthed i fortællingen, men samtidig er nødt til at benytte ekspositioner af typen ''der er nu gået X år og universet ser sådan og sådan ud''. At romanen er et fix-up af en novelleserie gør derimod mindre – jeg har tidligere læst et par af novellerne for sig selv, og de var næsten uforståelige i isolation, men blev helt anderledes af at blive læst i sammenhæng.
Det svinger meget hvor stramt komponeret de enkelte episoder er; flere har en temmelig lemfældig struktur. Ironisk nok er nogle af de mest velfungerende passager også de på sin vis mest traditionelle: F.eks. historien om Macx’ datter Amber, der sender sin uploadede bevidsthed gennem ormehullet ind i et cyberspace konstrueret og behersket af aliens. Det er bestemt ikke første gang i genrens historie at vi får fortællingen om vanskeligheden ved at slippe ud af en virtuel verden styret af en fremmed intelligens – og ved at afgøre om man er sluppet ud. Historier om computergenererede virkeligheder kræver både idé og disciplin for ikke at blive en tam omgang tennis uden net eller bold (fordi alt jo i princippet kan ske i en virtuel verden), men Stross står distancen og leverer her både flotte visioner og en spændende historie.
Der er mange overvældende ideer i romanen, også visuelt, f.eks. forestillingen om en slags terraforming af Saturn ved hjælp af kunstige kontinenter der holdes i luften af gigantiske balloner. Et originalt træk er den rolle økonomisk teori spiller i fremtidsvisionen. Både kontakten med de fremmede væsener og spillet mellem de kunstige intelligenser i det netværk solsystemet er forvandlet til, skildres som et spørgsmål om allokering af umådelige, men ikke desto mindre endelige resurser. I de fleste ''hårde'' science fiction-romaner får økonomien ellers henvist en plads som noget mindre fint der bestemt ikke får lov at rangere på linje med videnskaber som matematik, kosmologi og kvantefysik.
Accelerando fortjener om noget betegnelsen post-cyberpunk. Der er ekkoer af både Neuromancer, Schismatrix og Blood Music, men hvor den klassiske cyberpunk ikke mindst i Gibsons variant foregreb internetrevolutionen, er Accelerando snarere et produkt af den. Charles Stross har i et forord til en bogklubudgave af romanen forklaret hvordan han oprindeligt fik ideen da han i de glade dotcom-dage arbejdede som programmør i et firma der udvidede med 30% hver måned, og med få måneders mellemrum måtte sende nye systemer på markedet der reelt burde have været gennemtestet i mindst et år. Der er en duft af halvfemsernes teknoromantik over ikke mindst første del af bogen, fra den naive tro på at internettet repræsenterede en revolution af den klassiske markedsøkonomi til den kvasireligiøse forestilling om at frigøre bevidstheden fra de ækle og forgængelige menneskelegemer og overføre den til computermediet. Skildringen er præget af den bizarre variant af reduktionisme, der gør datalogien til alle videnskabers moder, idet universet generelt anskues som en stor computer. Men der er samtidig en god del satirisk distance til det alt sammen (jo, kunstig intelligens skaber en ny form for økonomi, men fordriver samtidig mennesket som vi kender det, fra solsystemet), ikke mindst skildringen af en ''wired'' generation der finder gummifetichisme og elektrisk sexlegetøj helt naturligt, men bliver lidt forlegne over nøgenhed og legemsvæsker. Det er ironisk at en roman om den lynhurtige udvikling allerede på udgivelsesdagen fremstår som så tidsmærket, og det må tjene som påmindelse om at tingene ganske vist af og til forandrer sig ganske hurtigt, men ikke altid i form af de lineære teknologiske fremskridt der har været Accelerandos inspirationskilde.
Tilbage til Det virtuelle cocktailparty
Links:
Download hele romanen lovligt fra nettet!
Charless Stross' hjemmeside
Proxima - Dansk science fiction-tidskrift
|