BRØLET




Brølet af Emma Clayton er en spændingsmættet science fiction-historie for unge læsere.

Mika lever i fremtiden i en betonby uden dyr og bag en stor mur, som afskærmer menneskene fra den forfærdelige sygdom, der hærger blandt dyrene uden for muren.

Mikas tvillingesøster Ellie er forsvundet sporløst, og han indfanges i et farligt computerspil. Han vil ikke acceptere, at hans søster skulle være død, det har familien nemlig fået at vide. Efterhånden indser han, at den verden, de lever i, er bygget på en stor løgn, og at sandheden kan og skal findes - snart! Samtidig stikker Ellie af fra sit fængsel i en rumjager, fast besluttet på at finde hjem til sin familie igen.

En bog fyldt med computerspil, brølende rumjagere, grusomme fjender og gode venskaber!

''Flot og velskrevet engelsk debutroman med meget action og rumteknologi kombineret med bløde elementer som søskendekærlighed, metafysiske evner og længsel efter naturen ... Bogen er skrevet i et enkelt handlingsmættet sprog med korte kapitler, og de to hovedpersoner brænder igennem med deres seje og følsomme personligheder ... Der er lagt op til en toer, som jeg ser frem til med stor forventning ... En rigtig god bog indenfor genren.''

- Bibliotekernes lektørudtalelse

Links:

Køb bogen fra Carlsens Forlag

Anmeldelse på Fortællingen.dk


Copyright ©2007 Stig W. Jørgensen