LÆS MERE

INTERVIEW

Lyssværd og landskabskunst
af Steffen Slot
Frederiksborg Amts Avis, 10. marts 2011

Science fiction er som landskabsmalerier - en verden, som læserne kan gå ind i og få et nyt syn på egen rolle, mener Stig W. Jørgensen fra Nivå.

Independence Day, The day after Tomorrow og nye Star Wars-film har de seneste år udbredt kendskabet til science fiction, men samtidig kamufleret genrens mere rendyrkede form, og det er en skam, mener Stig W. Jørgensen fra Nivå.

Gennem de seneste 25 år har han sideløbende med sin karriere skrevet anmeldelser, artikler og essays om science fiction, og de er nu samlet i bogen Det virtuelle cocktailparty. Pointen er, at god science fiction handler om menneskets plads i verden - og derfor fortjener et bedre renommé, også i de mere etablerede litterære kredse.

- Jeg er mest interesseret i litteraturen, ikke film, og når jeg snakker science fiction, tænker jeg på de store billeder. Ligesom med kunst. Der er portrætmalerier og der er landskabsmalerier, og realismen er portrætmaleriet - litteratur, der eksempelvis handler om forholdet mellem mænd og kvinder eller forholdet mellem forældre og børn, siger han og fortsætter:

- Vores forventninger til litteraturen er, at den skal handle om rynkerne i et ansigt, ikke om bjergene. Men science fiction handler om vores plads i verden - det er landskabsmaleriet, og når du ser et landskabsmaleri, skal du have fornemmelsen af at træde ind i landskabet. Mennesker skal være der, men det er bare ikke nærbilleder. Selvfølgelig skal det ikke være papfigurer i science fiction-litteraturen, men hvis historien kun handler om en skilsmisse, behøver den jo ikke foregå på en fremmed planet.

Ind i ny verden
Forleden læste han i New Scientist et interview med den aldrende Christian de Duve, nobelprismodtager i biologi, der talte om menneskets nedarvede evne til at overleve, historisk set. Den udspringer af egoistiske træk - det først og fremmest at tænke på føden til sine børn og kortsigtede behov.

- Spørgsmålet er, om det er nyttigt, når vi kan rejse til den anden ende af verden på 12 timer og har atomvåben? Dybt eksistentielle emner, som man kan tage op i en science fiction-bog. Hvad sker der i de næste 1000 år? Det kan vi godt snakke om omkring et middagsbord, men i litteraturen kan forfatterne give oplevelsen af at være med i historien, mener Stig W. Jørgensen, der læser science fiction for at blive inspireret af de store overvejelser - eksempelvis hvad det vil betyde for vores religion, hvis vi pludselig fik gæster fra en anden planet.

Og hvis der undervejs er lidt sjov, skæg og ballade, tager han gerne det med, men genren egner sig i hans øjne ikke til de rene komedier.

Hvidløg og kylling
I en af artiklerne i bogen fortæller Stig W. Jørgensen om sit møde med den amerikanske forfatter Samuel R. Delany, der bor i New York.

Stig W. Jørgensen besøger ham og sidder i køkkenet og snakker, imens science fiction-forfatteren steger kylling med hvidløg, alt imens teenagedatteren ser fjernsyn i et rum ved siden af og flere gange råber op om, hvornår maden er færdig. Det afmystificerer jo ens idoler, konstaterer Stig W. Jørgensen, for genrens store mestre lever jo et helt almindeligt liv hernede på jorden - og så alligevel ikke.

Stig W. Jørgensen har nemlig et bud på, hvorfor nogle forfattere interesserer sig for genren:

- Samuel Delany har levet sit liv som minoritet. Han er homoseksuel, afroamerikaner, er opvokset i en ghetto, selvom en gren af familien vist nok havde penge, og han er i dag universitetsprofessor. Han bruger en subkultur, der er anderledes, og det kan have givet ham en fornemmelse af at være i en fremmed verden, selvom han kan begå sig naturligt i alle miljøerne.

En af de danske forfattere til mange science fiction-noveller er Richard Ipsen, der i sin nye samling Drømmetid har taget en novelle med, der er inspireret af hans forhold til sine døve børn.

- De lever i en verden, jeg ikke kan tage del i, en verden jeg ikke 100 procent kan komme med i, har Richard Ipsen forklaret.

For science fiction i sin bedste, litterære form er ikke kun dommedag, lysende sværd og store eksplosioner, men en undersøgelse af, hvad der sker eller vil ske med ''fremmede kulturer i huset''.