ARTIKLER 1984-2009




DET VIRTUELLE COCKTAILPARTY
Artikler om science fiction 1984-2009. Et revideret udvalg
Science Fiction Cirklen 2010
ISBN 978-87-90592-44-8

Udkommet 12. nov. 2010
Kan ud over gennem almindelige boghandlere og online-boghandlere bestilles direkte via Science Fiction Cirklens hjemmeside www.sciencefiction.dk

Science fiction handler om ''det store billede'': Menneskets plads i verden, menneskehedens fremtid, universets skæbne. I Det virtuelle cocktailparty deler en af Danmarks største kendere af science fiction-litteraturen ud af sin viden om genren, dens temaer og tendenser, forfatterskaber og værker, og tegner det store billede af hvor genren står i dag.

Bogens fem afsnit indeholder en introduktion til science fiction-genrens motiver, en stribe forfatterportrætter fra Erwin Neutzsky-Wulff til Arthur C. Clarke, artikler om undergenren alternate history, refleksioner over særlige emner som sprogbrugen i tidsrejsefortællinger og forholdet mellem litteratur og naturvidenskab, samt en lang række anmeldelser af enkeltværker fra J.G. Ballard til Jan Sonnergaard. Her er bredt introducerende præsentationer såvel som artikler der går dybt ned i emnet.

Det virtuelle cocktailparty giver svar på spørgsmål som: Hvad er de vigtigste temaer i science fiction? Hvad er der sket i genren siden 1980’erne? Hvad er cyberpunk, og hvad har det med punk at gøre? Har space opera noget med opera at gøre? Findes der science fiction-operaer? Hvad er et deviationspunkt? Hvad betyder singularitet? Og hvorfor kan science fiction-kulturen sammenlignes med et cocktailparty?

Stig W. Jørgensen har skrevet om science fiction i mange forskellige medier siden 1984. Det virtuelle cocktailparty præsenterer et revideret udvalg af hans artikler, anmeldelser og essays gennem 25 år.

''Bogen henvender sig primært til den inkarnerede science fiction-interesserede, men vil også fungere som en udmærket introduktion, fx på forskellige litteraturstudier. ... Jørgensen skriver godt og er en solid og mangeårig kender af genren og dens forskellige forfattere og forgreninger, og man får et virkeligt godt indblik i begge dele.''
- bibliotekernes lektørudtalelse

''Generelt er artikelsamlingen let læst, og den er en fornem milepæl over en dedikeret læsers indsats over 25 år. Der er en bredde og en indsigt, som gør artiklerne fornøjelig læsning, og de er et fint katalog for nye læsere, der gerne vil have en indsigt i, hvad det er, som science fic­tion-litteratur kan og gør.''
- Morten G. Petersen i Himmelskibet nr.27

Smagsprøver:

Indholdsfortegnelse
Rumalderens profet - Arthur C. Clarke og hans (frem)tid
Den seksdimensionelle roman - Erwin Neutzsky-Wulffs Hjernen
Den menneskelige komedie - Kim Stanley Robinsons Years of Rice and Salt
Metaforer til fortæring - Bernhard Ribbecks Isen mellem øerne
En løbsk verden - Charles Stross' Accelerando

Køb bogen fra Science Fiction Cirklen

Pressemeddelelse

Omslag

Pressefoto


Copyright ©2007 Stig W. Jørgensen